City Data Exchange

Del
22/12/2017

City Data Exchange er et offentligt-privat samarbejde, der undersøger mulighederne inden for udveksling af data. Projektet undersøger køb, salg og deling af en lang række datatyper mellem forskellige slags brugere i byen - borgere, offentlige institutioner og private virksomheder.

Projektet er et samarbejde mellem Københavns Kommune, Region Hovedstaden, CLEAN og Hitachi.

Ideen bag samarbejdet er at skabe en data-hub, der understøtter innovation, og som forbedrer livskvaliteten i Københavnsområdet. Projektet sigter mod at etablere en markedsplads for data ejet af både offentlige myndigheder og private virksomheder. På denne måde har projektet til formål at gøre det muligt for store, små og mellemstore virksomheder, opstartsselskaber, universiteter og den offentlige sektor at samarbejde ved at konsolidere flere forskellige informationskilder.

Indtil nu har projektet gennemført flere eksperimenter rettet mod den organisatoriske og tekniske opsætning af et datamarked. Den tekniske del af dette kan ses på platformen udviklet af Hitachi, citydataexchange.com.

I løbet af vinteren 17/18 vil projektet gå ind i erfaringsudveklingsfasen. I denne fase vil projektet producere en række erfaringsopsamlinger om offentlig/privat data udveksling og dele dem med interesserede. Følg med her, eller følg os på twitter.

Kontaktperson