Luftforurening i lyskryds
Når lyskrydset viser gult tænker mange bilister, at de lige kan nå over hvis de gasser lidt mere op, men den ekstra acceleration går ud over helbredet for de fodgængere, cyklister og beboere der er tæt på krydset.
Stigning i luftforurening ved gult lys
Copenhagen Solutions Lab har i samarbejde med blandt andre Leapcraft og DTU gennemført et undersøgelsesprojekt, der skulle undersøge sammenhængen mellem trafik og luftforurening i lyskryds.
Resultaterne af projektet viser en stigning i luftforureningsniveauerne når lyssignalet viser gult hvilket må formodes skyldes at køretøjernes acceleration når de har holdt for rødt eller når de prøver at nå over lyskrydset inden der skiftes til rødt. De fundne niveaustigning er på op til:
- 9 procent for Kvælstofdioxid (NO2)
- 113 procent for Kulilte (CO)
Process og udstyr
Resultaterne kommer på baggrund af målinger i to lyskryds i Vanløse hvor en række datakilder har biddraget med information om de lokale forhold, som herefter blevet analyseret for at finde sammenhængen.
Datakilderne der er benyttet er:
- Luftsensorer
- Trafiksignaler
- Trafikradarer
- Gennemsnitlige trafikhastigheder
- Lokale vejrstationer
Præsentation på ITS verdenskongressen
Hele projektet blev præsenteret af projektleder Christian Gaarde Nielsen på verdenskongressen for Intelligente Transport Systemer (ITS) 2018. Præsentationen markerede slutning på et eksperimenterende forsøg, som blev igangsat af Københavns Kommune i november 2017 på baggrund af Københavns stadigt stigende arbejde med at forstå luftkvalitetssammenhænge.
Såfremt du måtte have lyst kan du læse den tekniske rapport, som blev indsendt til ITS verdenskongressen eller gennemse præsentationen.
Brug for yderligere undersøgelser
Selvom resultaterne bekræfter de formodninger kommunen havde inden projektets opstart er der stadig brug for yderligere undersøgelser inden det kan konkluderes om denne nye viden kan bruges til at forberede den lokale luftkvalitet. Luftforureningssituationer i trafiksammenhæng kan nemlig nemt ændre sig på baggrund af kørselsmønstre, vejrlig omstændigheder og andre parametre.
Derfor er der brug for yderligere undersøgelser, som kan informere om hvorvidt det er er muligt at ændre på den lokale luftforurening ved at ændre på signaltiderne i en række lyskryds langs en trafikkorridor. Såfremt dette kan påvises skal det også undersøges hvordan luftforureningen fordeles bedst muligt i forhold til om trafikken skal spredes mere jævnt ud langs strækningerne eller om det er bedre at trafikken ophobes på udvalgte steder.
