Nordisk Smart City Netværk

Et samarbejde mellem 20 nordiske byer med et fælles mål: at udforske den nordiske måde at skabe 'livable' og bæredygtige byer.

Del

Om netværket

Det Nordiske Smart City Netværk er et samarbejde mellem fem lande, fem hovedstæder og tyve byer i Norden med et fælles mål: at udforske den nordiske måde at skabe livable og bæredygtige byer.

De nordiske byer har med deres demokratiske samfundstrukturer, avancerede digitalisering, en høj grad af lykke og stor velfærd & vækst de bedste forudsætninger for at være førende inden for Smart City-udviklingen på verdensplan. For at forblive konkurrencedygtig inden for digitale byløsninger kan de nordiske byer drage fordel af et tættere samarbejde ved at dele erfaringer og give hinanden kritik. At lære af hinanden kan spare tid og gøre os smartere, så ressourcer kan bruges mere effektivt til at skabe nye innovative løsninger.

Med etableringen af Det Nordiske Smart City Netværk er det håbet, at vi ved at dele erfaringer og viden kan gøre byerne bedre for borgerne.

Nordic Urban Living Labs

Fra marts 2018 til marts 2020 samarbejdede det Nordiske Smart City Netværk om projektet ’Nordic Urban Living Labs’, som var finansieret af Nordisk Innovation.

Netværkets fokus var på at udvikle best practice for bylaboratorier og byudvikling. Ved at dele erfaringer mellem Smart City-laboratorier i de fem nordiske lande kunne der skabes nye muligheder såsom skalerbarhed for nordiske innovative virksomheder. Ved at landene gik sammen om projekter og erfaringsdeling, kunne det også gøres lettere at tiltrække globale investeringer til udviklingen af nye Smart City initiativer.

På Nordisk Smart City Netværks hjemmeside kan man blive inspireret af, hvordan de nordiske lande i netværket bruger bylaboratorier living labs til at afprøve digitale byløsninger.

Mennesker og flow - Et Nordic Urban Living Lab-projekt, som Copenhagen Solutions-lab udviklede i København
Projektet går ud på at få viden om, hvordan ny infrastruktur (eller andre ændringer i byen) påvirker byens flow, og hvordan folk bevæger sig rundt i byen som fodgængere eller på cykler. Det konkrete mål med pilotprojektet er at indsamle flowdata i forbindelse med de nye metrolinjestationer, der åbner i september 2019 i København. Vi forventer, at strømningsdata kan give Københavns Kommune en bedre forståelse for metroens indvirkning på bystrømme. Specifikt har vi brug for data om fodgænger- og cyklisteruter til og fra metrostationer. Byen har også brug for data, om forhindringer og barrierer for disse trafikanter, for at forbedre tilgængeligheden og gangbarheden.

Læs mere om projektet her
Se en video om projektet mennesker og flow her

Nordic Healhty Cities

Nordic Healthy Cities er det nuværende samarbejdsprojekt i det Nordiske Smart City Netværk og løber indtil april 2022. Det er også finansieret af Nordisk Innovation.

Formålet med projektet er at skabe understøttende bymiljøer og måder at leve på for at forbedre sundhed og livskvaliteten i de nordiske byer. Det nordiske netværk vil samarbejde med private virksomheder om at levere bæredygtige løsninger til at håndtere de sundhedsudfordringer, som følger med en stigende urbanisering.

Nordic Healthy Cities projektet arbejder for at mindske og forebygge sundhedsudfordringer og etablere den offentlige sektor som en drivkraft for innovation i tæt partnerskab med private virksomheder. Effektiv byplanlægning og styringsredskaber skal være på plads for at håndtere de sundheds- og velfærdsmæssige udfordringer skabt af urbanisering. Datadrevet udvikling af bymiljøet har til formål at forbedre sundhed og livskvalitet, såvel som funktionel byudvikling f.eks. klimatilpasningsinitiativer.

Nordic Healthy Cities består af fem delprojekter, som vil teste nye innovative metoder til at takle sundhedsudfordringer i fremtidens urbane områder. Hvert projekt administreres af en lead by og en række deltagende byer fra det Nordiske Smart City Netværk.

Læs mere om Nordic Healthy Cities og de enkelte delprojekter her