Stort potentiale i optimering af energi med kunstig intelligens

Del

Kan vi bruge kunstig intelligens og digitale platformsløsninger for at spare på energien og skabe klimagevinster? Dette har Københavns Kommunes signaturprojekt "Energioptimering af den eksisterende bygningsmasse," undersøgt ved at gennemføre implementeringstests baseret på tidligere pilotforsøg med fleksible løsninger inden for fjernvarme- og eldrevne systemer. Formålet har været at foretage en praktisk vurdering af forretningsmulighederne for fleksibel energi.

Intelligente løsninger
Når de kommunale bygninger tænder for varmen om morgenen sammen med resten af byens husstande, må fjernvarmeselskaberne ofte øge varmeproduktionen for at imødekomme den store efterspørgsel. Ofte sker det ved brug af fossile brændsler såsom gas som er dyrere end grøn energi og medfører mere CO2-udledning. Signaturprojektet har påvist, at denne udfordring kan imødekommes ved at anvende kunstig intelligens og digitale platforme, der udnytter fleksibiliteten i varmeforbruget. Dette opnås ved at justere opvarmningstidspunktet, så den kommunale opvarmning sker uden for byens spidsbelastningsperioder, hvilket fremmer brugen af grøn energi.

Problemstillingen med spidsbelastninger i elnettet viser sig at være mere svingende i løbet af dagen, hvilket betyder at fossile spidslastværker skal igangsættes for at håndtere den øgede efterspørgsel på forskellige tidspunkter. Signaturprojektet har dog vist at fleksibelt brug af strøm til kommunale ventilationsanlæg, gennem brug af kunstig intelligens og digitale platforme, kan være med til at skabe balance i elsystemet. Således kan kommunen være med til at understøtte brugen af mere grøn energi.

Win-win for klima og økonomi
Projektet demonstrerer, hvordan kunstig intelligens kan sammenholde data fra forskellige kilder og optimere anvendelsen af fjernvarme og elektricitet fra forbrugssiden til gavn for produktionssiden. Dette muliggør reduktion af CO2-udledning fra individuelle energianlæg og viser samtidig, at investeringerne i disse teknologier er økonomisk rentable for kommunen. Potentialet i projektet indikerer besparelser i tocifrede millionbeløb for kommunen, når fleksibilitet implementeres både inden for fjernvarme- og elområderne.

Vigtigste resultater af potentialeberegningerne
I arbejdet med fleksibel varme har der været foretaget test i 120 bygninger, mens der i arbejdet med fleksibel el har været foretaget test i 28 bygninger med 163 ventilationsanlæg. Nedenstående resultater viser potentialerne fra disse test:

  • 100 megawatt, svarende til omkring 1.000 tons CO2-reduktion for fleksibel opvarmning.
  • Cirka 4 millioner kroner i økonomiske besparelser ved brug af fleksibel opvarmning i stedet for køb af fossile brændsler.
  • En energibesparelse på mellem 3 og 7 % af kommunens varmeforbrug.
  • 60-120 megawatt-timer årligt, svarende til en reduktion på cirka 50-100 tons CO2 for fleksibel elektricitet.
  • Cirka 58 megawatt-timer i besparelse på elforbruget og årlige besparelser på over 100.000 kroner for fleksibel elektricitet.
  • En tilbagebetalingstid på 7-34 måneder, afhængig af bygningstype, for fleksibel elektricitet.

Selvom ovenstående beregninger er forbundet med nogen usikkerheder, viser projektets resultater, at teknologien nu kan muliggøre fleksibel energioptimering. Det fulde potentiale af fleksibilitet kræver dog ændringer af arbejdsgange og kommunikation på tværs af fagområder og forskellige interessenter.

Projektejer fra Københavns Ejendomme, Anders Christian Lyngtorp ser et stort potentiale i at udbrede brugen af kunstig intelligens til flere af kommunens bygninger og projekter:
”Projektet viser, at vi fra kommunens side kan bruge bygningernes styringsautomatik således, at der kun bruges energi, når det er nødvendigt. Hermed kan kommunen bevæge sig længere mod klimaneutralitet. Teknisk går vi mod, at kontinuerlige justeringer kan foretages automatisk frem for manuelt, og at justeringerne derved gøres på det bedst mulige tidspunkt.”

København deler viden i form af guide
Ved afslutningen af projektet er der udarbejdet en guide fra Københavns Kommune til arbejdet med fleksibel energioptimering. Denne guide er baseret på de praktiske erfaringer fra Københavns Kommunes signaturprojekt.
Guidens formål er at inspirere andre kommuner, forsyningsvirksomheder og teknologileverandører til at igangsætte lignende projekter i den grønne omstilling. Derved kan fleksible energiløsninger udbredes og forbedres, da flere kan bygge videre på de nye behov, som signaturprojektet har identificeret.

Klik her for at læse guiden.

Guiden er udarbejdet i samarbejde med følgende organisationer, som Københavns Kommune og projektteamet gerne vil takke for deres deltagelse i signaturprojektet:

  • Projektfølgegruppen: Kommunernes Landsforening, Digitaliseringsstyrelsen, Energistyrelsen samt Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
  • Teknologipartnerne: Danfoss-Leanheat og IBM.
  • Forsyningssamarbejdspartnerne: HOFOR, Varmelast, Energi Danmark og Energinet.
  • Bidragsyder til udarbejdelsen af retningslinjerne: AKiLAY.

Fakta om projektet

  • Signaturprojektet bygger på erfaringer fra pilotforsøg i fjernvarme tilbage i 2015 i projektet EnergiLab Nordhavn og i elforsyning i 2019 i projektet HAL C.
  • Projektet blev udført som en implementeringstest, der simulerede fleksibilitetsteknologier under realistiske betingelser i bygningsdriften. Formålet var at afdække den faktiske forretningsmæssige levedygtighed for teknologien og ændrede arbejdsgange.
  • Projektledelsen er varetaget af Copenhagen Solutions Lab og forankret i en styregruppe med ledelsesrepræsentanter fra Københavns Ejendomme (Energi og Teknik samt Ejendomsdata og –digitalisering) under Økono¬miforvaltningen. Her vil den fremtidige drift blive forankret.

Kontakt