Resume af AI4Cities Copenhagen Webinar

Del
29/06/2020

Den 25. juni 2020 afholdtes der webinar i forbindelse med EU-projekt AI4Cities. Over 200 deltagere så Københavns præsentation af den åbne markedskonsultation omkring AI-løsninger til at optimere Københavns energiforbrug.
For de interesserede kan præsentationen findes her.

Hvis din virksomhed har lyst til at deltage
Virskomheder, der har lyst til at deltage i projektet, kan styrke deres konsortium ved at udfylde matchmaking formularen .

Såfremt der skulle være yderligere spørgsmål end dem fra webinarets Q/A henvises der til at kontakte:

  • Tina Hjøllund (tinahj@kk.dk) for generelle spørgsmål relateret til AI4Cities.
  • Theis Hybschmann Petersen(G13S@kk.dk) for spørgsmål relateret til Københavns Energi Challenge.

Opsamlende svar på spørgsmål fra webinaret
Q: Cases og løsninger
A: Det er ikke et krav, at virksomheder skal tage udgangspunkt i de forslåede cases. Det er muligt at finde andre case-forslag på AI4Cities hjemmeside eller finde på helt nye, så længe det er relateret til energi eller mobilitet og af reduktion af CO2-udledning. Det er dog ikke muligt at fremlægge forskellige forslag for København på forhånd, ej heller hvis det er for at kvalificere mulighederne. I sådanne tilfælde opfordrer vi virksomheder til at deltage i hackaton i september. Samtidig vil leverandører af løsninger blive valgt ud fra, om de opfylder udvælgelseskriterierne, og ikke efter deres geografiske placering. Alle deltagere vil blive støttet i alle faser med feedback og adgang til relevant data.

Q: Eksisterende AI-løsninger
A: Projektet handler om innovation, og derfor har eksisterende løsninger, også veldokumenterede, ikke interesse. Virksomheder er dog velkomne til at informere om sådanne løsninger, ligesom de også er velkomne til at videreudvikle på disse, således at de opnår en innovativ effekt, der kan understøtte en eller flere af udfordringerne i AI4Cities.

Q: Adgang til data
A: Alle deltagende virksomheder vil få adgang til relevant offentligt ejet data.

Q: Monitorering af ejendomme
A: Københavns Ejendomme bruger i gennemsnit cirka 130 KWh/m2 el og varme om året. Forbruget visualiseres i kommunens Energi Monitoring System (EMS), hvor energiforbruget for hele kommunens ejendomsportefølje overvåges. Dette samt CTS og Buliding Management Systemer (BMS) konsulteres, hvis der meldes om fejl på anlæg, men data bruges endnu ikke prædiktivt.

Q: Distriktskøling
A: Hovedstadens forsyningsselskab leverer køling til København, men dette bruges sjældent i offentlige bygninger.

Kontaktperson