Hjælp København med at parkere

Del

Københavns Kommune har grebet parkeringsproblemet an ved at indsamle data fra 30 forskellige kilder, hvoraf de fleste vedrører parkerings- og trafiksituationer, men også inkluderer hændelser, begivenheder, udgravningsarbejde mv. Disse historiske data og realtidsdata er blevet sammenlagt og gennem algoritmer og maskinlæring er det nu muligt at forudsige, hvor man finder ledige parkeringspladser.
Konceptet blev med succes testet i løbet af sommeren 2017 og identificerede metoder til at forudsige parkeringsmønsteret på forskellige dage og give bilister oplysninger om sandsynligheden for at finde en ledig parkeringsplads.

Nu er disse data gjort tilgængelige for udviklere og udbydere af navigationsudstyr, mobilapps og mere - gratis.

Brug København data
Målet med Smart Parking Initiative er at minimere parkeringssøgningstiden, hvilket vil reducere udledningsgasser og dermed være endnu et skridt i retning af at blive en CO2-neutral by. Der er dog behov for hjælp til at omdanne dataene til nye tjenester som eksempelvis:

  • Opgradering af eksisterende navigationsplatforme med information om nærmeste parkeringsplads samt prisen på parkering
  • Give et overblik over nærliggende offentlige parkeringspladser
  • Guide bilister til en parkeringsplads nær visse lokationer såsom restauranter, butikker og meget mere

Yderligere information
Er du interesseret i mere information om Københavns Smart Parking Initiative og få fri adgang til parkeringsdata, så kontakt os.


Kontakt