Cph Solutions Lab på Folkemøde 2015 – kom og vær med!

Del

Vi i Cph Solutions Lab glæder os til Folkemøde 2015, hvor vi inviterer til to debatter om fremtidens intelligente by – vi håber at se rigtig mange til debatterne og til en snak i vores telt på Kampeløkke Havn:

Torsdag d. 11. juni 2015 kl. 17.30-18.15: “Er fremtidens by også for borgerne?”

Intelligent byudvikling mellem by, borger og big business: vær med i debatten om fremtidens intelligente by, og hvordan vi i Danmark bedst forløser potentialer i nye teknologier og big data uden at gå på kompromis med byens borgere.

Panellet for debatten er

  • Morten Kabell, Teknik- og Miljøborgmester, Københavns Kommune
  • Jonas Kroustrup, Chief Resilience officer, Vejle Kommune
  • Alfred Heller, Vicecenterleder, DTU Cities
  • Kim Escherich, Executive Innovation Architect hos IBM

Debatten modereres af Ellen Højgaard Jensen, Direktør for Dansk byplan Laboratorium.

Fredag d. 12. juni 2015 kl. 17.30-18.30: “Den smarte by – samfundsgevinster og bæredygtige byløsninger”

Hvorfor skal fremtidens by være smart? Danmarks byer er i top blandt ‘smart cities’ i verden, men hvad får vi ud af at være smarte, som samfund, by, borger og virksomhed? Og hvad skal der til for at bevare og styrke vores position som frontløber i udviklingen af bæredygtige, intelligente byløsninger?

Panellet for denne debat er:

  • Claus Bjørn Billehøj, Direktør, Region Hovedstaden
  • Claus Lønborg, Direktør, Copenhagen Capacity
  • Ole Kjeldsen, Teknologidirektør, Microsoft
  • Søren Kvist, Chefkonsulent, Cph Solutions Lab
  • Rikke Gram-Hansen, Projektleder, Cph Solutions Lab

Debatten modereres af journalist Ida Ebbensgaard, DR.

Sammen udvikler vi fremtidens Danmark

Cph Solutions Lab er tilstede på Folkemødet sammen med vores partnere i innovations- og væksthubben i Fæstningens Materialgård, under titlen ‘Sammen udvikler vi fremtidens Danmark’.


Kontakt